Gud har grønne fingre og det kan blive tid til en omplantning
Der er nogen, der har grønne fingre. Blomster og planter gror frodigt omkring dem i haver, i udestuer, i krukker på terrasser og også indendørs.
Nu og da er der en plante, der begynder at miste den smukke, sunde, grønne farve, bladene hænger lidt, og selv om der både gødes og vandes hjælper det ikke. Rødderne må have mere plads, der skal mere jord og en større potte til. Inden længe vokser planten så på ny, og nye skud gror frem. Som planten vokser, skal der nippes skud af her og der, så væksten fremmes på bedste måde.
Gud er den store gartner. Han arbejder med os. Han er nænsom og påpasselig. Han ser, hvornår en plante skal nippes lidt, han beskærer grenene på frugttræerne, så vildskuddene ikke tager kraften fra de grene, der skal bære frugt, og han planter om, så der bliver bedre plads til rødderne.
Grundtvig skriver om det i ”Giv mig, Gud, en salmetunge”:
”Se fra dine drivehuse i det fri, hvor storme suse poder plantes ud”, digter han og fortsætter ”blomstre skal i dine gårde hvert et hjerteskud, bære frugt på gamle dage, medens bjerg og skov gentage: Ejegod er Gud”.
Grundtvig skriver smukt og poetisk om, at det er Gud, der får vores liv til at blomstre og bære frugt. Det er også Gud, der giver os kræfterne til det, vi skal. Han er god mod os.
Gud er den store gartner i vores liv, og det er han også i mit liv. Det blev tid til en omplantning. Fra den 1. august er jeg ansat som præst i Saltum-Alstrup pastorat efter først at have været præst i Tveje Merløse sogn og på sygehuset i Holbæk på Vestsjælland i 24 år og senest i Snedsted sogn i Sydthy i knap 4 år.
Jeg er vokset op i Ansager, der ligger i Vestjylland. Ansager er kendt for ”Sang i Mariehaven”. Gennem årene har jeg rejst en del primært til Grønland og Israel, og det er også blevet til en tur til Sydafrika. Jeg holder af at være præst med alt, hvad det indebærer, er nysgerrig på mennesker og sætter pris på gode samtaler. Jeg bor alene, men har venner og familie, der ofte kommer på besøg. Alle er velkomne til at lægge vejen forbi præstegården, så man kan se, hvordan jeg bor og få en kop kaffe. I præstegården træffer man også katten Løve.
Jeg glæder mig til at være præst hos jer og til samarbejdet med menighedsrådet og personalet ved kirkerne og ser frem til at blive en del af jeres liv i både glæder og sorger.
Venlige hilsner Lisbeth Thomsen